Det er efterhånden
veldokumenteret videnskabeligt at stress bevirker, at visse stress-hormoner
udskilles, hvilket medfører forhøjet trang til sødt og fedt, samt at
forbrændingen falder. En dårlig medspiller i forsøget på vægttab. Derfor er det
væsentligt at finde en balance i sit liv, hvor man falder til ro hver dag.
Imidlertid er det i sig selv, at skulle ændre sine vaner en
stress faktor – der er jo en grund til at man har levet, som man har og de
færreste ville ændre deres vaner, hvis deres livsstil ikke var til fare for
deres sundhed. Dette er en afgørende pointe! For at kunne fastholde en ny
livsstil, skal man virkelig være enig med sig selv om, hvorfor man gør det og
den grund skal man være forpligtet og overbevist om er mere væsentligt end
noget andet ellers er det min erfaring, at man får tilbagefald, hvilket ofte
fører til øget lavt selvværd: Jeg har en rygrad som en regnorm, jeg er ikke i
stand til at holde en aftale med mig selv eller andre ting, man kan sige til
sig selv efter et tilbagefald. Hellere sætte sig mindre mål, som man mærker er
overkommelige at ændre end sætte sig store mål, der kræver stor overvindelse,
for så sætter kroppen i stress-beredskab og så får du let sukkertrangen og det
lave stofskifte som modspiller, samt stor risiko for tilbagefald, der risikerer
at tage modet fra dig.
En livsstilsændring skal planlægges og
forberedes – det i sig selv at blive mentalt klar er en stor faktor. I den
proces er inspiration og andres støtte afgørende. Steder hvor man kan tænke og
tale forskellige muligheder igennem og derigennem mærke, hvad der passer på
dig. Mange tror, at et livsstilsændring handler om at gøre – det er jeg også
selv fortaler for – alle kan ”gøre” et vægttab. Men når man vælger at gøre
noget andet, skyldes det mangel på mental afklaring: Hvad er det væsentligste i
mit liv? Hvilke værdier skal styre min adfærd? Det er de processer, der afgør,
hvilke handlinger man vælger – for der er altid tale om et valg og dermed
ansvar – ingen er overvægtige som et personlighedstræk – det er en ædfærd man
vælger – men det kan være svært at komme ud af de gamle vaner, fordi det giver
ubehag, at ændre en vane. Det ubehag skal man være villig til at tage med for
at opnå større sundhed.
På KursusCenterStruer har vi en pakke af
konkrete anvisninger, social støtte og analyse af de tanker og følelser, der
ligger under overvægten, så du kan frigøre dig og træffe valg, der er i
overensstemmelse med dine værdier og ønsker. 50% af vores kursister opnå et
varigt vægttab, der ligger på mellem 7-15% af deres startvægt. De der ikke i
første forsøg får ordentligt fat om den nye livsstil, kommer ofte tilbage i
kortere eller længere tid, hvorefter det ofte lykkes dem, at fastholde den nye
livsstil. Alle kan tabe sig, hvis blot de får den rette hjælp, støtte og er
vedholdende. Godt sundt nytår!!
Psykolog, Helle Enstrøm